Bryllupsplanlægger Andrea Cecilie

Velkommen hos Bryllupsplanlægger Andrea Cecilie! Jeg er meget glad for at I har fundet vej forbi min hjemmeside og jeg håber meget at I syntes jeg er den rette, til at hjælpe med at planlægge jeres store dag.

Selvom jeg er baseret i København, er jeg ikke bundet af geografien, så det vil glæde mig meget at hjælpe jer med bryllupsplanlægning lige der, hvor I drømmer om at blive gift. Drømmer I om et bryllup i landidyl, eller en dag i en pulserende storby, så har jeg planlagt bryllupper både sommer og vinter, på land og i by samt bryllup i Danmark og i udlandet. Uanset hvad I drømmer om, så kan jeg hjælpe jer med at gøre jeres visioner til virkelighed.

Jeg har mere end 15 års erfaring i service, bryllups- og eventindustrien, hvor jeg har kunnet bruge mine højt udviklede organisatoriske færdigheder, min passion for smukke ting af god kvalitet og min kærlighed til kærlighed – med andre ord, så er jeg dedikeret til kærligheden.

Af natur er jeg perfektionistisk, detaljeorienteret og pligtopfyldende. Jeg har stor forståelse for, at alle par er forskellige, og ved at lytte vil jeg nemt kunne finde den bedste måde at opfylde jeres drømme på. Jeg sætter en stor ære i, at mine par føler sig hørt og set på deres helt egen måde.

Kærlighed er Kærlighed. Alle etniciteter, personlige baggrunde og seksuelle orienteringer bliver modtaget med åbne arme, og jeg vil altid gøre mit ypperste for at skabe de perfekte rammer for jeres specielle dag – uanset hvordan det mon ser ud.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer og planlægge netop jeres bryllup, så kontakt mig i dag for at booke jeres første møde – det er helt gratis.

– Bryllupsarrangør Andrea Cecilie

Foto øverst på siden af Rasmus Kongsgaard